Yoga og meditation/mindfulness

Hold: fredage, lige og ulige uger, samt onsdage lige uger.

Yoga, meditation, mindfulness og afspænding for tidligere deltagere på kurser v. Pernille Nejst
Har du lyst til at holde din træning i meditation, afspænding og nærvær ved lige?

Vi mødes hver anden onsdag eller fredag, hvor vi hver gang vil starte med en meditation, løsne op for skuldre og nakke og herefter bruge yogaen som træning i meditation i aktivitet. Vi afslutter hver gang med en afspænding.

Hvis du har lyst, kom i god tid og få en kop kaffe eller the, og en sludder med undertegnede og de andre.

Udtalelse fra deltager:
Mindfulness fortsætterkursus
Jeg har tidligere stiftet bekendtskab med mindfulness, og ville gerne lære mere. Der er mange steder og mange muligheder, men der er få, hvis overhovedet nogen steder, der kan måle sig med den atmosfære af ro og kærlig omsorgsfuldhed, som man oplever her hos Pernille. Jeg deltager i et af de gruppeforløb Pernille tilbyder, forløbet er bygget op om mindfulness øvelser, yoga og efterfølgende afspænding.

Efter hver enkelt gang går jeg afspændt og glad hjem med nyfunden ro, og man kan fysisk mærke, at yoga øvelserne er nået ud i alle kroppens ”kroge”. At gøre noget godt for sig selv, har fået en helt ny betydning for mig.

Forløbet her giver mig både personlig indsigt, ro og afspænding. Som ekstra bonus har jeg i Pernille mødt et indfølende, kærligt og meget rummeligt menneske, hun har en dejlig evne til både at være til stede for den enkelte og hele gruppen i et og samme øjeblik. Jeg føler mig helt tryg ved hendes kompetente guidning og vejledning, og glæder mig hver gang til næste gang vi mødes.

Lars Herschend, Terapeut

Tilmeld dig mit nyhedsbrev

Ved at udfylde formularen, giver du dit samtykke til at modtage mit nyhedsbrev.

Skriv dig på venteliste til dit ønskede hold

Send mig en besked om dit ønskede hold og evt. tilføj en besked. Så får du besked blandt de første når der opstarter et nyt.