Vi er et klinikfællesskab af psykologer, kropsterapeuter og psykoterapeuter, med snart 20 velfungerende år på bagen. Pt huser vi 3 psykologer, 1 psykoterapeut og 1 kropsterapeut.
Formålet med klinikken er at skabe en fælles tryg og indbydende base for os selv og vores klienter.
Klinikken er beliggende i smukke Ny Adelgade, hjertet af København, lige overfor Tage Andersen Blomster.
Kongens Nytorv og Metro stationen ligger for enden af vores gade, så det er nemt at komme til klinikken. Samtidig er her en helt særlig ro.
Udlejes på dags-basis
Dette fine samtalerum vender ud mod vores stille gård, med eftermiddagssolen, som titter ind og lyser op.
Det er ca. 12 m2 stort, og rummer ud over samtale-møblerne som ses på fotoet, et skrivebord og en kommode, med en skuffe til dine ting. Der er sørget for alt i dette rum, så du bare kan møde op og gå igang med dit arbejde.
Rummet er et dele-rum, dvs. at du vil skulle dele det med to andre; pt to psykologer. Man lejer rummet faste dage i ugen.
Alle onsdage og hver anden mandag (lige uger) er ledige lige nu.
Pris pr. måned er 1.950kr. pr dag. Dvs. at hvis du f. eks. lejer onsdagene, har du rummet alle onsdage i måneden til 1.950kr. pr. måned. Lejemålet er momsfritaget.
Prisen er inklusiv møblering, el, varme, vand, rengøring, vinduespudsning, internet, venteværelse og fælles køkken- og garderobe.
Se fotos af vores venteværelse nederst på siden.
Udlejes fuld tid
Dette rum er nok klinikkens smukkeste. 20 m2 med to store vinduer vendende ud mod de farvede facader overfor.
Hvis du kigger på foto af Ny Adelgade øverst på siden her, vender vinduerne i dette rum ud mod den lyseste af de gule facader. Dette reflekterer et smukt varmt lys ind i rummet.
Lokalet bliver af gode grunde sjældent ledigt, da den som lejer det oftest bliver hos os, til de går på pension.
Så det er en sjældenhed, at det nu bliver ledigt pr. 1. oktober 2025.
Lokalet lejes ud fuld tid til een terapeut, eller hvis i er to der kender hinanden, er i velkomne til at deles om det.
Rummet møblerer du selv, så du får det lige som du vil have det.
Pris pr. måned mandag-fredag er 9.300kr. Lejemålet er momsfritaget.
Prisen er inklusiv el, varme, vand, rengøring, vinduespudsning, internet, venteværelse og fælles køkken- og garderobe.
Se fotos af vores venteværelse nederst på siden.
Tilmeld dig ventelisten via formularen til højre, hvis rummet ikke er ledigt.
Du vil være blandt de første, der får besked, når det bliver tilgængeligt.
Har du spørgsmål om lokalet eller ønsker en fremvisning, er du velkommen til at kontakte mig via formularen.
Skriv dig på venteliste via formularen her til højre, hvis det rum du er interesseret i, ikke er ledigt. Herefter er du blandt de første, som får besked når en mulighed dukker op.
Har du spørgsmål til lokalerne eller ønsker fremvisning, er du også altid velkommen til at kontakte mig via formularen.
Venligst angiv i emnefeltet, hvilket af de to rum, der har din interesse.
Tilmeld dig mit nyhedsbrev, og modtag en gratis guidet meditation for ro og hvile.
Nyhedsbrevet udkommer ca. hver 2. måned. Du vil modtage gratis guidede meditationer, åndedrætsøvelser, samt info blandt de første, om nye kurser og tiltag på klinikken.
Pernille
Ved at udfylde formularen, giver du dit samtykke til at modtage mit nyhedsbrev.
Send en besked om dit ønskede hold. Så hører du fluks fra mig, hvis der kommer en ledig plads.