Udtalelser

Fra bogen 'Livet efter stress' af psykolog Pernille Rasmussen.

Pernille Nejst er blandt en række eksperter i bogen, som er valgt, fordi de har mange års erfaringer med stress og stressramte. Præsentation af eksperterne: Anja Hasselbalck er HR-direktør i Hewlett Packard (HP) for 6000 ansatte. Bo Netterstrøm er ledende overlæge på Arbejdsmedicinsk Klinik og Stressklinikken, Hillerød Hospital. Jørgen Lund er læge og partner i Corporate Care/Stressklinikken. Pernille Nejst er afspændingspædagog, meditationslærer og stressvejleder. Poul Videbech er professor i psykiatri ved Psykiatrisk Hospital i Risskov og hjerneforsker. Thomas Milsted er direktør i Center for Stress og Trivsel.

Stine Ravnborg Dehn, Sognepræst i Timotheuskirken i Valby

Det er få mennesker man møder i sit liv, som virkelig ændrer ens verden og ens liv. Mange gange går mødet med andre mennesker hen over os, og vi påvirkes ikke i synderlig grad.
Men sådan er det ikke med Pernille.
Hun har i enhver henseende ændret min verden og mit liv, til det bedre. Jeg har opdaget sider af mig selv, som jeg nu tør stå ved, og er blevet fuldt ud integreret i mig selv og min krop.
Det er intet mindre end fantastisk. Hver gang jeg har været hos Pernille er jeg et gladere og mere beriget menneske.
Hun er i sandhed en engel. Sådan én der guider, rører og ser én. Hun er noget helt specielt og har en helt speciel evne til mennesket. Nu kan jeg slet ikke forestille mig mit liv som det var før jeg mødte Pernille. Og det skal jeg da heldigvis heller ikke.

Maria Lund Jensen, Advisor

Mange tak for et super meditations kursus. Det har forbedret mit liv, og givet mig den ro jeg søgte.

Trine Gottlieb, Sagsbehandler i KODA

Det er fantastisk at få behandling af Pernille. Hun er eminent til at lytte og til at få kroppen til at koble helt af. Pernille kan se tingene klart og sætte ord på alt det, jeg ikke selv har kunnet finde hoved og hale på. Det har vendt op og ned på min måde at tænke og handle på. Jeg føler mig helt tryg i Pernilles hænder, og jeg kan til enhver tid anbefale hendes behandling.

Mai-Brit Johansson, Personalefuldmægtig

Jeg kom med mange smerter og en fastlåst krop. Stressen havde sat sine spor og nu sagde den stop. Fantastisk hvad afspændingen kan gøre. Langsomt men sikkert fik Pernille mig igen rejst op. Samtalerne, behandlingerne og øvelserne var for mig en unik kombination som gav mig en ro, erkendelse og mange brugbare værktøjer således, at jeg nu i tide får sagt stop. Tusind tak for et godt samarbejde og for dit personlige engagement!

Rikke Nymann, Tilsynsførende, Fødevarestyrelsen

Det har været et fantastisk kursus. Synes verden er blevet skønnere - min verden i hvert fald.

Detlef von Holst, Sognepræst i Helsingør Domkirke

Jeg kom til Pernille efter at have været sygemeldt med stress i tre måneder, som jeg brugte på et kursus i mindfulness samt individuel psykologterapi. Behandlingen hos Pernille var prikken over i'et for mig, som har været gennem forskellige terapiforløb i de sidste 12 år. Alt det jeg havde arbejdet igennem i mit hoved - og jeg har altid været god til at tænke, analysere, rationalisere - er nu ved at forplante sig i min krop. Med helt unikke oplevelser af frihed, lethed og ubesværethed som følge af behandlingerne. Det er utroligt hvad blide berøringer kan udløse.

Jeg har oplevet Pernille som et menneske med stor rummelighed, menneskekærlighed og livsvisdom. Jeg kan ikke huske at have mødt et menneske før, som kan 'læse' mennesker som hende. Når man taler med Pernille, er det, som om intet andet end man selv er vigtig. Hun kan rumme og bære. Tingene er for mig faldet i hak på grund af samtalerne, forståelsen, nye vinkler, også teknikker, både mentalt og fysisk, som kan gøre det nemmere for én i hverdagen - og så selvfølgelig arbejdet med kroppen, hvor jeg helt og trygt bare kunne give mig hen til øjeblikket og min indre verden, værende i gode hænder i ordets sande forstand.

Jeg er overbevist om, at alle mennesker ville kunne få noget ud af en behandling hos Pernille. Men jeg vil især anbefale det til alle, som selv har men mennesker at gøre i deres arbejdsliv, og som derfor skal arbejde ekstra på at holde sig selv i balance.

Jan V. Stjernebjerg, Adm. direktør Danmark / Polen

På anbefaling fra min psykolog, startede jeg stress behandling hos Pernille Nejst i sommeren 2007. Behandlingen består i samtale og afspænding. Jeg havde ingen tidligere erfaring med afspænding og havde faktisk heller ikke de store forventninger til at denne behandling kunne hjælpe mig af med min stress. Efter ganske kort tid hos Pernille kunne jeg se, at netop afspænding var vejen frem for mig og jeg har siden koncentreret min stress behandling om netop afspænding. Jeg er ikke sluppet af med min stress, men jeg har hos Pernille lært at håndtere stressen via afspænding, vejrtræknings øvelser og lidt meditation. Alene disse skridt har været med til at give mig en langt bedre og lysere hverdag.

Lena Petersen, Finansøkonom

Efter en periode, hvor jeg på egen hånd forsøgte at gøre alt hvad jeg kunne for at komme ud af en længerevarende stresstilstand, måtte jeg til sidst give op og søge hjælp. Jeg påbegyndte behandling på Hillerød sygehus, som efterfølgende henviste mig til Pernille Nejst. Efter jeg påbegyndte behandling, har jeg lært at kommunikere med min krop og lytte til dens signaler. Pernille har formået at få mig til at mærke min krop på en helt anderledes måde end jeg tidligere har gjort. Forløbet hos Pernille var omdrejningspunktet for mig. Jeg har stille og roligt arbejdet mig, sammen med Pernille, ud af min alvorlige stresssituation. Jeg føler mig som et helt nyt menneske, som har mærket en del af mig selv, som jeg aldrig tidligere har stiftet bekendtskab med – En side, som er noget af det mest fantastiske jeg har oplevet. Det har ændret mig som menneske. Jeg vil helt klart give behandlingen mine varmeste anbefalinger.

Connie Lund Sørensen, IT-koordinator og projektleder, Danske Bank

I forbindelse med en alvorlig stress i 2007 har jeg, som led i min behandling på Stressklinikken på Hillerød Hospital, været henvist til afspændingspædagog Pernille Nejst. Det har været en helt speciel og dejlig oplevelse at gå i behandling og samtaleterapi hos Pernille. Hun har nogle helt særlige evner og en empati som gør, at man begynder at tro på, at man rent faktisk kan blive rask igen. Efter en del behandlinger og øvelser hjemme, er jeg kommet ud på den anden side af den mørke tunnel, og ser nu igen lyst på fremtiden. Jeg er blevet normalt fungerende, hvilket jeg på et tidspunkt troede ikke var muligt, og dette er i høj grad Pernilles fortjeneste.

For yderligere at fastholde de positive budskaber og lære mere vedr. forebyggelse af stress og depression, har jeg i 2009 desuden deltaget på et kursus i meditation og afspænding hos Pernille. Også dette kan jeg varmt anbefale. Jeg har lært at meditere samt forskellige afspændingsteknikker, som jeg vil praktisere fremover. Jeg tror det er vejen frem til ikke at glemme sig selv i en travl hverdag og desuden blive meget mere bevidst om hvor vidunderligt livet er. Stor tak til dig Pernille!

Janus Hillgaard, Miljørådgiver i SF’s Folketingsgruppe

Alle der, som jeg, har været helt dernede hvor en depression kan bringe en – og det er desværre mange – ved hvor svært det er at komme tilbage. Jeg ville næppe være kommet tilbage uden min familie, en god psykolog og Pernille Nejst. Førhen mente jeg, at al form for terapi og kropsbehandling var for de troende, indadvendte navlepillere. Nul putte, glem den fordom. Ikke alene lærte Pernille mig om afslapning og kropsbevisthed, hvilket har givet mig ny energi og lært mig at finde ro og overskud - hun kurerede også gigtlignende tilstande i min fod og ankel. Jeg kan på det kraftigste anbefale Pernille til alle.

Lotte Rømer Persson, Controller i Danske Bank

Jeg fik stress og blev tilknyttet Arbejdsmedicinsk klinik på Hillerød Hospital. En del af behandlingen var også kropsterapi hos Pernille. Jeg mødte op hos hende med blandt andet flere ugers kraftig og konstant hjertebanken, og efter vores første session forsvandt den!! At have lært Pernille at kende har ændret min verden til det bedre. Hun besidder mange evner som er ideelle for stressramte, og samtidig udstråler hun en varme, forståelse og medmenneskelighed, som har været enormt inspirerende for mig. Jeg er blevet et bedre menneske, og har fået et langt bedre liv. Det er ikke mine omgivelser der har ændret sig. Det er min indstilling til tingene og de værktøjer jeg har lært af Pernille, der har gjort forskellen.

A. V., Sygeplejerske

Efter et års sygemelding på grund af stress og depression og efterfølgende afskedigelse, startede jeg på Stressklinikken på Hillerød Hospital, hvor jeg blev henvist til Pernille.
Jeg blev mødt med ro, nærvær, total fordomsfrihed og stor menneskelig indsigt. Samtalerne og behandlingerne hos Pernille åbnede en helt ny verden for mig, og gav mig håb om at komme igennem min store krise. Pernille fik skabt forbindelse mellem hoved og krop, og 'knuden' indeni begyndte at løsne sig. Jeg er blevet meget mere bevidst om kroppens signaler, hvor mine grænser går, har fundet nye ressourcer, sorteret og luget ud i gamle handlemønstre og vaner, og er blevet bedre til at tage hensyn til mig selv og mine behov.

Julie S., Research konsulent

Jeg startede på et gruppeforløb i meditation og afspænding hos Pernille, efter jeg havde været sygemeldt i to måneder med stress og lige havde genoptaget mit arbejde på deltid. På dette tidspunkt havde jeg stadig meget uro i kroppen, som jeg ikke vidste, hvordan jeg skulle håndtere. Pernille har givet mig redskaber, som har hjulpet mig med at håndtere denne uro, i form af meditation og åndedrætsøvelser, nærvær og fokus på mine egne kropssignaler. Det har været utrolig rart for mig at vide, at jeg ved disse simple metoder kan hjælpe mig selv, og føle at jeg har mere kontrol med min krop. Jeg deltog i et gruppeforløb, hvilket jeg synes har været rigtig godt. Det har været rart at møde andre personer som er i en lignende situation, samtidig med at jeg har kunnet føle mig anonym og tryg.

Kenneth Jespersen, Finansmedarbejder

Hej Pernille. Jeg synes lige at du skal vide, at siden jeg var hos dig i tirsdags, så har jeg været flyvende. Jeg har simpelthen haft det så fantastisk dejligt - følt mig lettet, afslappet - som en masse tunge byrder, der er faldet fra mine skuldre. Været lidt mere ligeglad og ikke haft negativt fokus på alt hvad jeg nu har haft af planer. Derudover har jeg været utrolig åben udadtil. Følt en glæde ved at være i selskab med andre mennesker – om end ikke for mange af gangen. Jeg er virkelig glad for hvad du har fået udrettet på kun 1,5 times tid - Jeg er meget mere bevidst omkring min krop, mit sind og mig selv - føler mere glæde ved mig selv. Jeg har fortalt mine omgivelser om min situation osv. - ja, jeg har bare fået åbnet op for en masse. Det er jeg virkelig glad for.

Desislava Dimitrova, Studerende

Hi, my name is Desi and I am 27 years old. In October last year I was diagnosed with a breast cancer. I had the surgery and then chemo therapy. I've heard about Pernille's mediation class before I started the chemo and immediately decided to participate. I had never had such kind of course before, so I thought it could be very helpful for my mental treatment - I mean, the fear of the coming chemo therapy. Of cause, I took a right decision. First of all, the talk with other women who had the same illness and Pernille, who is a good therapist, was very beneficial. Secondly, the meditation and relaxation were really worthy moments, time when we succeeded to switch off our mind from the health problem. Furthermore, we have been taught how to be with the fear of recurrence and live with it, which is something very important for us, as cancer patients. Last but not least, Pernille is able to make a wonderfull bodywork, a kind of a massage, that totally predisposes your body to relax and which I warmly recommend. So, to sum up I can only say: "You have to try it. It is really worthy "   

Thomas H. Pedersen, Senior Softwarekonsulent

Jeg var i behandling for en depression på Stressklinikken på Hillerød Hospital - og de mente, at jeg kunne få gavn af at besøge en afspændingspædagog de kendte... "Hvad hulen er det for noget...?" tænkte jeg - men jeg valgte at prøve det, selv om jeg havde meget svært ved at forestille mig hvad det kunne gå ud på... "Samtaler og afspændingsbehandlinger"...? Alt at vinde og intet at tabe", tænkte jeg... og jeg har bestemt ikke fortrudt at jeg tog ind til Pernille...

Det er for mig stadig helt umuligt at forklare over for andre hvad afspændingsbehandlingerne går ud på. Det nærmeste jeg kan komme er "en let berøring eller massage med alt tøjet på"... Men resultatet er, at jeg efter mine samtaler og behandlinger hos Pernille er blevet meget mere opmærksom på hvad min krop fortæller mig, og i stand til at handle i overensstemmelse med det. Jeg er blevet meget mere opmærksom på mig som person, både fysisk og psykisk, hvilket hjælper mig til, at bevare kontakten til glæden og livskvaliteten i min hverdag.

Ea Schjeldahl, Hjemmegående

Kære Pernille, det har været fantastisk at lære dig og dit kursus at kende. Det har gjort en stor forskel for mig. Jeg har ikke været plaget af stress i sammen grad som mange af dine andre kursister, men havde som de fleste andre, brug for at mærke mig selv bedre i hverdagen. Og du har virkelig formået at lære fra dig, så den meditation, afspænding og små ånderum m.m. jeg har lært hos dig, er blevet en naturlig del af min hverdag hjemme. Det har gjort en stor forskel for mig. Jeg har lært at være mere til stede i nuet, mærke mig selv, min krop og mine tanker - som jeg er blevet bedre til at styre, og i det hele taget få en fornemmelse af, at jeg selv bestemmer i mit eget liv! Det har bevirket, at jeg er blevet meget mere afslappet og rolig i min hverdag; ikke så opfarende overfor bagateller, men mere bevidst om, at jeg har et valg i enhver situation, og om hvad jeg vil bruge min energi på. Det er så givende det, der kommer ud af, at bruge lidt tid på sig selv. Selv mine nære har bemærket denne ændring positivt.

Jeanette Damm, Salgskoordinator / Astellas Pharma

På trods af forskellighederne i vores salgsteam, formåede Pernille at give os gode råd og vejledning i både meditation og afspænding. Et dejligt og tiltrængt break i et ellers presset mødeprogram. Vi fik alle noget brugbart med hjem til vores stressede hverdag - både os på kontoret samt sælgerne i marken.

Michael Hansen, Teknisk kundeservice medarbejder

Efter at have været ramt af stress, måtte jeg gøre noget. Jeg fandt Pernilles kursus i stresshåndtering, meditation og afspænding, og tænkte, at det lige var noget for mig. Pernille introducerer teknikkerne skridt for skridt, og i en rolig og tryg atmosfære. Der er lektier for fra gang til gang, og vi øver og taler sammen om, hvordan det er gået siden sidst. Nu hvor kurset er slut, har jeg fået en rigtig god værktøjskasse med mig, hvor jeg kan tage de forskellige teknikker frem, når jeg føler at nu er der brug for en pause. Kurset har givet mig utrolig meget. Jeg har fået det bedre både fysisk og psykisk, og de 15 minutter jeg bruger på meditation hver dag, er allerede blevet en fast rutine for mig. Jeg savner det, hvis jeg ikke får det gjort. Hvis du har været ramt af stress, eller gerne vil undgå at blive stresset, vil jeg give mine varmeste anbefalinger til dette kursusforløb. Det er de bedste penge jeg har givet ud!!!

 

 

Citater fra artikler, magasiner m.m.

Eurowoman, august 2011, uddrag fra artiklen "Find din indre ro med mediation" 

"...En uge senere, har jeg min første session med meditationslærer og afspændingspædagog Pernille Nejst. Hun er noget nær det rareste menneske jeg nogensinde har mødt, og hendes totale ro smitter med det samme af på mig. Åh sådan vil jeg også være. Men man må jo som bekendt kravle før man kan gå. Den første meditation under Pernilles vejledning går også ganske godt. Jeg formår at fokusere min opmærksomhed på kroppen bid for bid og på mit åndedræt mens Pernille taler - uden at stresse over forstyrrende tanker. Hurra, jeg kan finde ud af det!.."

Eurowoman, april 2011, uddrag fra artiklen "Er du stresset - eller har du bare travlt?" 

"...Det gælder om at bevare en balance mellem aktivitet og hvile, for hvis vores krop og psyke er for ofte og for længe i beredskab, opstår der en ubalance, hvor det på længere sigt kan være svært at finde ro og hvile igen uden hjælp. Vi kan ikke bare slappe af, selvom vi måske endelig har tiden til det fortæller Pernille Nejst, medejer af stressklinikken City i København..."

Danske afspændingspædagoger, Medlemsblad februar 2010.

Uddrag fra boganmeldelsen 'Hovedpindefri' af Pernille Nejst. "..Hovedpinefri med kropsbevidsthed, træning og afspænding, er en helt unik og lettilgængelig bog. Forfatteren starter med en gennemgang af forskellige typer af hovedpine, og hvad man kan gøre for at lindre, eller helt få dem til at forsvinde. Hun henviser her til en variation af øvelser i bogens næste sektion, som er delt op i afsnit med øvelser og anvisninger for både krop og åndedræt samt beskrivelser af visualiseringer og hvilestillger..."

Danske afspændingspædagoger, Medlemsblad februar 2010.

Uddrag fra artikel med interview af Pernille Nejst. "...Jeg har specialiseret mig i behandling at stress, angst og depression, og kalder min virksomhed Pernille Nejst, kropsterapi og meditation, fordi jeg kombinerer det afspændingspædagogiske arbejde med kropsterapi og meditationsundervisning... Herudover er jeg partner i virksomheden Stressklinikken City, i fællesskab med cand. psyk. Dorthe Djernis..."

Danske Afspændingspædagogers Nyhedsbrev, oktober 2009.

"Nye bøger om stress, hvor afspændingspædagoger medvirker: Cand. psyk. Pernille Rasmussens bog: Livet efter stress - udvikling og muligheder. Pernille Rasmussen har gennemført en stor undersøgelse af mennesker, der er kommer gennem et stressforløb, hvor de har været sygemeldte, og hun samler deres erfaringer. Hun har desuden interviewet en række eksperter om stress - og en af eksperterne er afspændingspædagog Pernille Nejst. Pernille Nejst udtaler sig i bogen om kroppen og dens reaktioner på stress på en kompetent og nuanceret måde. Bogen er på 164 sider og koster 249,95."

"Livet efter stress - udvikling og muligheder" bog af psykolog og forfatter Pernille Rasmussen. Gyldendal 2009.

Uddrag fra interviewrække med Pernille Nejst fra ovenstående bog: "...Mennesker der går ned med stress, er ofte i besiddelse af en enorm viljestyrke, som på den negative side har været med til at presse dem så meget, at de fik det dårligt. På den positive side, kan denne viljestyrke, efter stressnedbruddet, bruges til at forandre det, der ikke fungerede, og til at skabe det bedste liv, man overhovedet kan tænke sig. Man kan øge sin livskvalitet til det bedre. Den mulighed og motivation ville måske ikke være opstået, uden mødet med stress. På den måde indebærer stress et stort potentiale for udvikling og mulighed for at komme styrket ud på den anden side..."

NetDoktor Debatten 9. November 2007, Forfatter: gæst

”...Jeg har selv erfaring med kronisk stress, og det bedste råd jeg kan give dig er at opsøge en afspændingspædagog. Jeg ved ikke hvor du bor rent geografisk, men jeg kan anbefale dig Pernille Nejst, hun er afspændingspædagog og arbejder for Stressklinikken på Hillerød sygehus, samt for StressEksperterne i København. Jeg kan varmt anbefale dig hende, såfremt du har mod på at arbejde med dig selv...”

I FORM bladet 7/2008, uddrag fra artiklen ”10 måder at undgå stress på jobbet”

”...Det handler om at vende antennerne indad, for når vi er stressede, mærker vi ikke vores krop og dens signaler særlig godt, og vores tanker bliver ofte flyvske og usammenhængende. Når man koncentrerer sig om for eksempel sine fødder, bringes fokus ned i kroppen, og da hjernen ikke kan bearbejde to sanseindtryk samtidig, brydes tankestrømmen, samtidig med at krop og psyke groundes, forklarer Pernille Nejst, afspændingspædagog og kropsterapeut...”

Kræftforeningen Tidslerne, medlemsblad nr. 4, december 2007.

Uddrag fra artiklen ’At leve livet’ af Pernille Nejst ”...Som afspændingspædagog arbejder jeg altid ressourceorienteret, hvilket vil sige, at jeg arbejder ud fra en overbevisning om, at vi alle besidder de redskaber der skal til for at leve et, for den enkelte, godt og glædesfyldt liv. Dog oplever de fleste af os, at der vil være perioder af vores liv, hvor vi ikke er i stand til at mærke, og dermed bruge, vores iboende ressourcer. I disse perioder kan det, for nogle, være hensigtsmæssigt at søge hjælp hos en behandler, som kan støtte os i at genfinde de potentialer der kan hjælpe os gennem svære perioder af vores liv...”

Whiplash-Nyt, nr. 2, maj 2007.

Uddrag fra artiklen ’Whiplash – Fra krise til udvikling’ af Pernille Nejst ”...I mit arbejde yder jeg fysisk og psykisk støtte til mennesker med vanskeligheder af vidt forskellig art, og min erfaring siger mig, at en hvilken som helst oplevet forhindring i livet, kan vendes til at blive en kærkommen læremester på vejen mod et glædesfyldt og udbytterigt liv...”

StressEksperterne, Nyhedsbrevet, september 2007.

Uddrag fra artiklen ’Stressens- og afspændingens fysiologi’ af Pernille Nejst ”...Interessant er det, at de færreste af os kender til kamp – flugt – reaktionens modpol, nemlig ro – hvile – reaktionen, om end denne reaktion har lige så stor betydning for organismens overlevelse, og er af stor betydning for vores evne til at håndtere stress. Under denne fysiologiske reaktion slapper kroppen nemlig af, restituerer og genopbygger sig...”

Danske Afspændingspædagoger, Medlemsblad oktober 2007

Uddrag fra boganmeldelsen ’Behandling af stress – hurtigt og effektivt’ af Pernille Nejst ”...Bogen løsningsfokuseret Stressbehandling er en skattekiste af inspirerende metoder og afklarende spørgsmål fra behandler til klient. Samtidig efterlader bogen læseren med et skeptisk hævet øjenbryn – kan og skal en tilstand som stress behandles hurtigt og effektivt?...”

StressEksperterne, Nyhedsbrevet, januar 2008

Uddrag fra artiklen ’Glæden sidder i kroppen’ af Pernille Nejst ”...I et forsøg på at takle den svære situation det er at være langvarigt stresset, kan vi, i overført betydning, komme til at forlade vores krop. For en kort stund kan det være hensigtsmæssigt, da det hjælper os til ikke at blive for overvældende af de fysiske fornemmelser, tanker og følelser der opstår i forbindelse med tilstanden. På længere sigt derimod, er det mindre hensigtsmæssigt, idet vi samtidig med at miste kontakten til de svære fornemmelser, tanker og følelser, også mister evnen til at være i kontakt med glæden, lysten til livet og håbet for fremtiden...”